Aarhus NanoBryg er et bryggeri i Aarhus, som tog sin form i en garage i den lille landsby Lyngby. Aarhus NanoBryg har to faste varianter i sortimentet – NanoPilsner og NanoClassic – som løbende brygges. Derudover er der hele tiden noget nyt og spændende på vej, bl.a. tilstræber man at tilrettelægge bryggeprocessen, så der er plads til de populære sæsonbryg.
Aarhus Nanobryg er meget opmærksomme på at tænke bæredygtighed ind i brygningen. Alle øl brygges derfor udelukkende med bæredygtig malt.