Kort over danske bryggerier

Find dit nærmeste bryggeri eller brewpub

Find et bryggeri på ØLKORTET

Indtast postnummer/by og find de bedste øl hos håndværksbryggerier og brewpubs eller restauranter i dit lokalområde. Flere end 200 ølsnedkere på kortet!

Sådan bruger du kortet

  • Indtast postnummer eller by
  • Vælg en søgeradius (10 km – 500 km)
  • Filtrér evt. dine resultater efter kategori
  • Klik “Søg”

Søg på Kortet: Klik på et ikon på kortet for at få yderligere information.

Søg i Resultatlisten: Hold musen over et bryggeri på listen for at se dets placering på kortet.

(TIP: Klik på bryggeriets logo eller navn for at læse mere om dette bryggeri)

      På ØLKORTET har vi samlet de flere end 200 danske bryggerier og brewpubs der er kommet til Danmark hovedsageligt siden øllet oplevede en lille renæssance i begyndelsen af 00’erne.
      Bryggerierne er inddelt i kategorier efter størrelse og bryggekapacitet, men vi tør godt garantere, at kvaliteten og passionen er ens for dem alle.

      Mange bryggerier tilbyder rundvisninger og ølsmagninger på bryggelokationen, så tøv ikke med at tage fat i dem, hvis du vil se, hvordan godt øl brygges – og måske smage lidt på de gyldne dråber.
      Der er helt sikkert også øl at finde i nærheden af dig.

      Læs mere om, hvordan bryggerierne er kategoriseret.

      Kort om bryggerityperne

      Nanobryggerier er små bryggerier med lille bryggekapacitet – her bliver nusset og nørdet, ofte med særlig respekt for håndværket, der resulterer i karakterfulde øl.

      Mikrobryggerier er mindre bryggerier med bryggekapacitet på op til 1,5 mio. liter/år. Her er ofte fokus på opskriftsudviklingen ved siden af produktionen af faste bryg.

      Regionsbryggerier er bryggerier med en større industriel produktion på op til 10 mio. liter/år. Her løber op til 25.000 liter øl gennem slangerne på daglig basis.

      En brewpub/-restaurant er en pub eller et spisested der serverer øl, der brygges på stedet.

      Et fantombryggeri er et bryggeri uden egen ølproduktion. Fantombryggere udvikler egne brygge-opskrifter, men brygningen foregår hos et større bryggeri.