Thyras Bryg bryggeri i Roskilde logo

Thyras Bryg

Roskilde

Om bryggeriet

Thyras Bryg er et uafhængigt nanobryggeri i Roskilde, der blev etableret i foråret 2018 af brygger og ejer Michael Lind Olsen. Navnet Thyras Bryg stammer fra vejen, hvor det hele startede, nemlig Thyrasvej i Roskilde.

Thyras Bryg er et af Danmarks mindste bryggerier – der produceres maksimalt 50-60 liter øl pr. bryg på eget bryganlæg. Derfor produceres de større batches som kontraktbryg hos større bryggerier – ellers kan det lille bryggeri simpelthen ikke følge med efterspørgslen.

Hos Thyras Bryg arbejdes der hele tiden på at udvikle nye smage, men der er også nogle faste bryg i sortimentet. Den populære Belle Saison og den prisvindende Über Doppel Bock bliver ofte brygget, ligesom den eksperimenterende – men også ret efterspurgte – Hindbær Lakrids Ale ofte er at finde på anlægget.

Udover udvalget i detailhandlen, har Thyras Bryg også en serie med det mundrette navn: “UltraSmallBatchBrewingSeries”. Det er her, hvor brygmester Michael leger og eksperimenterer. Som regel brygges disse bryg kun én gang og i meget begrænset oplag på eget anlæg. Øl fra UltraSmallBatchBrewingSeries kan kun købes direkte fra bryggeriet, til vores ølsmagninger, på markeder/festivaler – og ofte kommer en fustage af disse bryg på hanen på den lokale ølbar i Roskilde, Klosterkælderen.

Roskilde TV har ved en tidligere lejlighed besøgt 4 bryggerier på Roskilde-egnen – udsendelsen om Thyras Bryg og Herslev Bryghus kan du se her:

Andre bryggerier som Thyras Bryg