Thisted Bryghus Thisted logo

Thisted Bryghus

Thisted

Om bryggeriet

Siden starten i 1902 har Thisted Bryghus været et selvstændigt bryggeri beliggende i Thisted.

Bryggeriets størrelse og kapacitet placerer det i kategorien regionsbryggerier.

Historisk set har bryggeriet nydt en enestående folkelig lokal opbakning. Blandt andet takket være den opbakning, har Thisted Bryghus og Mineralvandsfabrik overlevet både verdenskrige, kartoffelkure og finanskriser. Bryggeriet er i dag et særdeles veldrevet bryggeri med en flot vækst i både omsætning og resultat fra år til år.

De senere år har Thisted Bryghus markeret sig som et af landets mest innovative bryggerier og sendt flere nye, spændende produkter på markedet.

Mange af bryghusets øl og andre produkter indeholder ligeledes ingredienser, der er dyrket lokalt i Nationalpark Thy – et af landets smukkeste og mest særprægede naturområder.

Innovation og kvalitet i brygprocesserne har da også kastet priser af sig. Blandt andet er Thisted Bryghus af Danske Ølentusiaster kåret til “Årets Danske Bryggeri” i 2015, 2016 og 2017.

Andre bryggerier som Thisted Bryghus