Bad Luck Brewing er et bryggeri i kategorien nanobryggerier beliggende i Vanløse ved København.
Bryggeriet er grundlagt i 2016 af Daniel Pilloni som et sideprojekt og sigøjnerbryggeri med en mission om at brygge hop-forward (humlede) øl af højeste kvalitet. Øllet brygges i små partier, og der kæles for hvert trin i processen, lige fra indkøb af ingredienser til aftapningen og påfyldning af øllene.
Bad Luck Brewing flyttede i 2020 aktiviteterne til Vanløse, hvor de brygger på et 200-liters bryganlæg. Her arbejder de på at udvikle nye opskrifter og forfine gamle – og alle ideerne testes af.
Når kvaliteten er som den skal være, og et bryg er klar til at blive delt med verden, pakker Bad Luck Brewing gerne ølopskrifterne ned og genoptager livet on the road som sigøjner-/kontraktbryggere.
“Bad Luck Brewing Company – We don’t believe in luck.”